Janisson-Baradon - Champagne - Grand Cru Wine

  

Janisson-Baradon

Janisson-Baradon er en lille familiedrevet champagne producent med en årlig produktion på blot 80.000-90.000 flasker. Familien ejer 9 hektar Grand Cru marker omkring Epernay. Faderen Richard Baradon har de seneste år overladt roret til de 2 sønner Maxence og Cyril.

Maxence tager sig af vinfikationen og Cyril er ansvarlig for salg og marketing. Vinene bliver lavet med respekt for naturen og efter princippet ”lutte raisonnée”, dvs. stort set uden kunstgødning og pesticider. De 2 sønner har på kort tid højnet kvaliteten og blandt andet ophørt med at lave en ”Special Club”, for i stedet at lave 2 fremragende enkeltmarksvine.

Det er med stor stolthed at vi har ”opdaget” dette lille hus og dets fremragende kvalitet. Vinene er vellavede med blød, cremet, aromatisk smag og stor kompleksitet.